Det var absolut en oplevelse, vi kørte i de smalle gader i Alfama kvarteret, nogle steder kunne jeg række ud og røre ved husmuren.
Jeg ved egentlig ikke hvor lang tid vi skulle køre, men da vi havde kørt en 1/2 time mod vest, snakkede vi om, om vi ikke skulle hoppe af..
Men det kom helt af sig selv, for pludselig stoppede sporvognen af sig selv, idet der holdt en sporvogn foran som var gået i stykker.
Vi måtte jo ud af sporvognen, og fandt en fin Tapas bar, med den skønneste udsigt over store dele af Alfama, Museu de Lisboa, floden Tejo.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar