fredag den 4. april 2014

Emil

Vores søn på 19 år, snart 20, er taget afsted på sin "Verdensrejse". Han rejser sammen med sin kusine, de er jævnaldrende. De tager begge to, et sabbatår, og vil igang med studierne efter sommerferien.
De er taget til disse lande: Thailand, Vietnam, Laos og Cambodia. Her skal de rejse rundt i 5 uger. Midt i maj flyver de til Bali, det er vist mest badeferie, der får de besøg af Emils kæreste Julie, som tilbringer sit sabbatår i Sydney, Australien.
Efter Bali, går turen til USAs vestkyst, hvor de har lejet en bil. De skal bla. se Los Angeles, San Diego, Las Vegas, Grand Canyon og San Francisco.
Jeg følger deres tur (helst meget) tæt, og vil lægge billeder på bloggen. Jeg ønsker dem en god og oplevelsesrig tur, der kan give dem mange positive minder for livet, og jeg håber at de to unge mennesker vil knytte stærke bånd for resten af livet.



Christine og Emil.

Første stop på turen er Bangkok.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar