søndag den 1. december 2013

Brunkager

1. Søndag i Advent, jeg har for en måned siden lavet dej til brunkager, de skal ligge en måned i køleskab før de kan bages. Det er de samme jeg bager år efter år, der er altid god afsætning.
Opskrift, det er en stor portion:
500 g margarine
600 g sirup
400 g sukker

4 tsk potaske
4 spsk koldt vand
2 tsk nelliker
4 tsk kanel
80 g sukat
150 g finthakkede mandler
Mere end 1 kg hvedemel

Margarine, sukker og sirup varmes / smeltes i en gryde og afkøles, til den er lunken.
Potaske og vand røres sammen, tilsæt nelliker, kanel, sukat og mandler.
Bland sirup/sukkermassen i.
Røres med hvedemel, så meget den kan tage, den skal være fast og glat.
Dejen trilles til stænger, med en tykkelse som en to-krone, ca 20-25 cm. lange.
Opbevares i køleskab 3-4 uger.
Skæres i tynde skiver ca. 3 mm.
Bages ved 200 gr i 10 min, anden rille i ovnen.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar